Race beskrivelse

Historie: I århundreder har Lapperne anvendt hunde af samme type som Finsk Lapphund som

hyrdehunde for rensdyr og som vagthunde i Nordskandinavien og de nordlige områder

af Rusland. På baggrund af disse hunde blev den første standard for Lappsk

Hyrdehund udfærdiget af Finsk Kennelklub i 1945. Racens navn blev ændret til

Lapphund i 1967. I løbet af 1970'erne blev racens type og udseende lagt fast, og

standarden har været gjort mere detaljeret adskillige gange. Racens navn blev igen

ændret i 1993 til Finsk Lapphund. Racetypen er blevet stabil i løbet af kort tid, og i dag

er racen meget populær i hele Finland, hovedsagelig som familiehund og hobbyhund.

Om racen, Finsk Lapphund


Race standard (FCI Standard Nr 189)


12.03.1999 (GB)

FINSK LAPPHUND

(SUOMENLAPINKOIRA)

Oprindelsesland: Finland

Anvendelse: Oprindelig hyrde- og vagthund brugt i forbindelse med rensdyrhold. I dag er den også

en populær selskabshund.

Klassifikation: FCI Gruppe (Spidshunde og racer af oprindelig type),

Sektion 3 (Nordiske vagt- og hyrdehunde).

Helhedsindtryk: Under middelstørrelse, med en kraftig kropsbygning i forhold til størrelsen, en smule længere end sin skulderhøjde.

En hund med lang, tyk pels og stå-ører.

Proportioner: Kropsdybden er lidt under halvdelen af skulderhøjden. Næsepartiet er lidt kortere end skallen.

Skallen er lidt længere end bred, og dybden måler det samme som bredden.

Temperament: Opvakt og kvik, modig, rolig og lærvillig. Venlig og trofast.

Hoved: Virker kraftigt og er ret bredt.

Skalle : Bred, let konveks. Panden er ret hvælvet. Pandefuren er klart defineret.

Stop : Tydeligt defineret.

Næse : Foretrækkes sort, men dog afstemt efter pelsfarven.

Næseparti : Stærkt, bredt og lige. Set fra oven og i profil jævnt, men kun let aftagende udefter.

Læber : Stramme.

Kæber, bid : Stærke kæber. Saksebid.

Kinder : Kindbensbuerne er tydeligt markerede.

Øjne: Mørkebrune, dog afstemt efter pelsfarven, og ovale. Udtrykket er blødt og venligt.

Ører: Middelstore, båret helt eller halvt rejste. De er ansat ret langt fra hinanden og er ret

brede ved basis. De er trekantede af form og meget bevægelige.

Hals: Middellang og stærk, dækket af et rigeligt hårlag.

Krop:

Manke : Muskuløs og bred, let markeret.

Ryg : Stærk og lige.

Lænd : Kort og muskuløs.

Kryds : Middellangt, veludviklet, kun let skråtstillet.

FINSK LAPPHUND Side 2 af 2

Bryst : Dybt og ret langt, når næsten til albuerne. Det er ikke særlig bredt, og ribbenene er let

hvælvede. Forbrystet er klart synligt, men ikke særlig kraftigt.

Underlinie : Let optrukken.

Hale: Ret højt ansat og middellang, rigeligt beklædt med langt hårlag. Halespidsen kan have en J-formet krog.

Under bevægelse bæres halen i en bue over ryggen eller siden, men i ro kan den bæres hængende.

Lemmer:

Forpart: Generelt: Kraftfuld, med stærk benstamme. Set forfra lige og parallelle forben.

Skuldre : Let skråtstillede.

Overarm : Af længde som skulderbladet. Vinklen mellem skulderblad og overarm er ret åben.

Albuer : Placeret lidt lavere end brystkassens underlinie. De er rettet direkte bagud.

Underarm : Ret kraftig, lodret stillet.

Håndrod : Smidig.

Mellemhånd : Af middellængde, let skråtstillet.

Forpoter : Godt hvælvede, mere ovale end runde, dækket af et tæt hårlag. Trædepuderne er

elastiske, og deres sider er dækket af et tæt hårlag.

Bagpart: Generelt: Med kraftige knogler, kraftfuld, set bagfra lige og parallelle bagben. Vinklerne er klart markerede, men ikke for udprægede.

Overlår : Middellangt og ret bredt, med veludviklede muskler.

Knæ : Fremadrettet, med ret klart markeret vinkling.

Underlår : Relativt langt og senet.

Haseled : Moderat lavt ansat. Vinklen klart markeret, men ikke for udtalt.

Mellemfod : Ret kort, stærk og lodret stillet.

Bagpoter : Som forpoterne. Vildtkløer er ikke ønskede.

(NB! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark)

Bevægelse: Ubesværet. Skifter let fra trav til galop, som er den mest naturlige gangart. Benene bevæges parallelt. Under arbejdet adræt og hurtig bevægelse.

Hud: Stram overalt, uden rynker og folder.

Pels:

Hårlag : Rigeligt, især hanner har en meget fyldig manke. Yderpelsen er lang, lige og grov. På

hovedet og på forsiden af benene er pelsen kortere. Der skal forefindes en underuld,

som er blød og tæt.

Farve : Alle farver er tilladt. Grundfarven skal være dominerende. Andre farver end

grundfarven kan forekomme på hoved, hals og bryst, på kroppens underside, på ben

og hale.

Størrelse: Ideal skulderhøjde for hanner 49 cm, for tæver 44 cm. Der er en tolerance på +/- 3 cm. Typen er mere betydningsfuld end størrelsen.


Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

• Hanner ikke maskuline og tæver ikke feminine.

• Letbygget hoved.

• Utilstrækkeligt stop.

• Hængeører.

• Halen bæres konstant lavere end overlinien.

FINSK LAPPHUND Side 3 af 3

• Bagparten overvinklet eller for stejl.

• Manglende underuld.

• Pelsen fladtliggende.

• Krøllet yderpels.

• Ubestemmelig grundfarve.

Diskvalificerende fejl:

• Overbid, underbid.

• Haleknæk.

Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Dansk Kennel Klubs bemærkning:

Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl

Ω Ω Ω

Standarden udgivet af FCI 12 MARTS 1999

Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité

APRIL 2000

¤ ¤ ¤ NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i MARTS 1993 ¤ ¤ ¤