Casus-Kuba

Casus/Kuba

Kennel Kjersgaard

Opdræt af Finske Lapphunde


Casus flyttede til hans nye familie d.04.12.2013 da vejede han 4,4 kg. Casus skal hedde Kuba hos sin nye familie

Læs Kubas historie herunder de skønne fotos

Skovtur 14.12.13

Han var så vild med det!! Gik fri hele turen og løb rundt og undersøgte det hele, hilste på andre hunde, og kom løbende i vild spurt hvis vi var kommet lidt for langt væk fra ham, så der igen var styr på flokken.. Han er bare så vidunderlig, den helt rigtige lapphund for os

 

Klik her og se flere fotos fra Faxe kalkbrud

Kuba 5 mdr.

Kuba s historie, et par dage efter hjemkomst til hans nye hjem ( med egne ord )


Hej kennelmor og kennelfar,


Jeg syntes godt nok det var underligt, for først legede jeg med mor, mens lewis lå og sov i hjørnet. Og så skulle jeg ud og gå tur med to "fremmede" som jeg kun svagt kunne huske at have duftet før. Ikke nok med det, så tog de mig med og satte mig i et bur og kørte. Væk fra mor!!!


Så jeg brokkede mig de første 15 minutter, de to fremmede skulle da lige høre mig, så de vidste jeg ikke var helt så modig lige der.


Men så åbnede de lågen til buret, og jeg fik en hånd ind og varme mig ved. DET hjalp! Så faldt jeg i søvn og sov hele køreturen.


Da bilen endelig stoppede blev jeg taget ud, der var masser af biler - mange flere end jeg var vant til. Det var ret nyt og lidt overvældende. Men jeg blev båret ind i en lejlighed - og der mødte jeg første gang en lille mand som jeg efterfølgende er blevet rigtig gode venner med. Menneskene som havde taget mig med sagde, at det var Elias. Det var min nye fars søn. Han blev så glad for at se mig, at han blev ved med at sige "sid der, sid der" fordi han ville have mig ned på gulvet.


Elias og jeg skulle lige lære hinanden at kende. Han løb rundt af glæde, og ville vise mig sit legetøj. Jeg troede jeg måtte tage det og bide lidt i det. Men vi fandt hurtigt ud af det - og jeg var vist skyld i, at Elias' sengetid blev overskredet noget den aften. Jeg havde nogle enkelte uheld med lidt tis og en enkelt lort på gulvet, men jeg var også ude og lave begge dele udenfor - selvom det blev nogle korte ture, da jeg godt nok ikke var glad for at skulle gå for langt.


Om natten sov jeg sammen med min nye far på gæsteværelset, for ikke at vække Elias unødigt, når jeg skulle ud og tisse. Men ved I hvad kennelmor og kennelfar, jeg skulle slet ikke ud. Jeg sov - uden "uheld" på gulvet - hele natten indtil kl. 0615. Der gik min nye far ud med mig og jeg lavede det hele udenfor - er I ikke stolte af mig :)


Elias var vågnet og stået op, da vi kom ind igen - og jeg kan godt love jer han blev glad for at se mig. Vi har vænnet os rigtig godt til hinanden, og han kan løbe rundt og lege og snakke løs - mens jeg bare ligger og iagttager ham. Mine nye forældre er stolte af mig, de siger jeg har haft en god start og været god til rigtig mange ting. Og ved I hvad, de bliver slet ikke sure selvom jeg en gang i mellem stadig kommer til at lave et enkelt uheld. Men 7 ud af 10 gange lykkedes det mig faktisk at lave det rigtige uden for.


I dag fredag har jeg været hjemme sammen med begge mine nye forældre, mens Elias var i vuggestue. Jeg gik nogle gode ture, for jeg er blevet rigtig meget mere modig og tør gå på den store vej med de mange biler. Er I ikke stolte? Jeg får så meget ros, og jeg føler mig rigtig godt tilpas.


Lige nu ligger jeg på gulvet foran min far og slapper af, Simone siger hun skal se vild med dans, så far og jeg må vente med at se en actionfilm. Jeg tror alligevel også jeg skal ud og tisse når jeg står op lige om lidt, for jeg har leget med den pingvin I gav mig med.


Og bare så I ved det, så glemmer jeg ikke mine kennelforældre, men nu bor jeg bare et godt nyt sted. Tror også mor var glad for at jeg flyttede, hun gad nok ikke have jeg fortsatte med at bo hjemme når jeg blev en voksenhanhund.


Håber I har det godt.


Hilsen Kuba



Lige for at supplere, så er han super dygtig. Han tager det hele i stiv arm (eller snarere i stiv pote), og vi har i det sidste døgn kun haft et enkelt uheld på gulvet (hvor han så i øvrigt lige havde gået en lang tur og havde tisset uden for på den tur) - og sidst han lagde en lille hundeprut på gulvet var onsdag aften...


Så I kan godt værelse stolte af ham :)


12 Juli 2015: En dejlig sommerdag kom Kuba lige på besøg herhjemme i vores have, til stor glæde for os alle, ikke mindst Gaia, som straks syntes godt om guttermanden Kuba :-)

Kuba på besøg sommer 2015
Kuba på besøg sommer 2015
Kuba på besøg sommer 2015
Kuba på besøg sommer 2015
Kuba på besøg sommer 2015
Kuba på besøg sommer 2015
Kuba på besøg sommer 2015
Kuba på besøg sommer 2015

Copyright 2012 © All Rights Reserved,  Kennel Kjersgaard