Her vil vores himmelhundes nekrolog vises
Bella Nekrolog
Vores alle sammens Bella Donna sov ind d. 07.03.2024 kl 9.15 herhjemme, vi sad ved hende, hun fik dejlige godbidder, som hun nød til hun faldt i søvn. Efter 10 min sov hun stille og roligt ind, alle de andre lapper kom og snusede til hende, Gaia slikkede i hendes ører, det var så sødt. Hold da op hvor vil du blive savnet, du var vores første lapp, en fantastisk lapp med en helt indestående personlighed. Du var indbegrebet af ro, god respekt, selvstændighed, en tro følgesvend. Du har altid taget godt imod de andre ny lapper der kom til vores familie, været god ved dine store hvalpe når de kom på besøg. Vi har kun oplevet et par gange hvis der var nogle hunde som synes de skulle prøve at tag føring, at du lige markerede dig.
Vi fik næsten 15 år sammen med dig, og sikke mange oplevelser du har givet os, allerførst var du med til at vi tog vores opdrætteruddannelse, fik kennelmærke og siden har oplevet mange hvalpefødsler. Du fik 3 kuld, alle skønne og smukke lapper er de blevet til. Vi har gået mange ture, hvor du altid var den mest langsomme, du skulle have det hele med, og ofte kunne du snuse et sted, i meeeeget lang tid, så når vi sagde: kom så Bella, så kom egenrådigheden frem, så blev du bare endnu mere langsom til at komme med. Har altid grint af dem som bliver trukket afsted af deres hund og deres arm ser ud til, snart at ryge af, så var det lige modsat med dig, min arm vende bare den anden vej.
Du har taget alt i ”stiv arm”, da vores flok blev større, var du helt klart den fødte leder, du brugte dine smukke øjne til at fortælle hvordan du ville have det, og var det ikke nok, så måtte du lige løfte gummerne lidt, så var der ikke mere pjat fra de andre. Selv vores katte har altid haft respekt for dig.
Vores sommerhus var dit andet hjem, du elskede at være der, du var også lige landet i vores hjem 8 uger gammel og gudesmuk, da vi tog 3 uger i sommerhus, så det har klart været med til at du følte dig hjemme der.
Du var en stille og rolig lapp, sov nemt og lod dig ikke forstyrre af børne latter, larm og skrig. Du har hele dit livet været vant til at mit arbejde er som dagplejer, det har jo også været en luksus for dig at kunne komme ud og ind som det passede dig, men du har ofte hvilet i min arbejdstid, sågar har nogle forældre blevet helt overrasket over dig, for de hørte dig aldrig. Kun når din kære farmand kom hjem fra arbejde, så brugte du de højeste lyde, så alle var klar over at Erik var ” landet” hjemme.
Oplevelser ved stranden var et hit, gå at snuse i tang, og finde spændende ting og sager, at grave efter musereder, det har du elsket, mens de andre jagede musene, ville du hellere tag museunger. Bvadr, jeg kiggede altid den anden vej, når du var i gang med det.
Du har haft flere venner gennem livet, ud over dem som du boede sammen med. Men nævnes skal nu Fnuggi og White, 2 lækre hvide spidshunde, dem har du brugt mange timer sammen med. De var så gode ved dig, du måtte alt. Du er blevet passet sammen med dem, været på ferie sammen med dem, de var dine perlevenner.
Du har aldrig fejlet noget, og skulle du til årlig tjek ved dyrlægen, var det bare noget som alt andet du deltog i, ikke noget du lod dig mærke med. Du var en lapp som hvilede utrolig meget i dig selv, du tog ikke på vej af noget som helst, du følte dig tryg, og havde 100 % tillid til os. Vi vil savne dig så meget, du var noget helt specielt, selv da du var ved at sove ind, følte vi du var tryg, jeg lå ved dig og det er rart nu at tænke på. Nu er du ved Joyka, de 3 sønner Aslan, Asla og Django. Vi får dig hjem igen i en urne og når din datter Aura engang skal til hundehimlen, vil I 2 flyve som aske ud over fjorden, der hvor du sammen med os alle har elsket at gå, du har de sidste mange år gået fri, og det har du nydt til fulde.
Elskede Bella mus, du er allerede savnet så meget, vi vil tænke på alle de mange minder vi har haft sammen med dig, og glæde os over vi fik så mange år sammen. Du bliver aldrig glemt, men gemt i vores hjerter.
R.I.P Bella
Joykas Nekrolog
Vi måtte desværre sige farvel til vores dejlige, sjove og frække rævepige Joyka torsdag den 25 april 2019 kl 16.30. Det var en alt for tidlig død, hun blev kun 8 år . Joyka havde hen over påsken fået nogle missende øjne, og da hun begyndte den 24 april at drikke meget vand, både dag og nat, tog vi til dyrlæge torsdag formiddag, her fik vi desværre beskeden, efter forskellige undersøgelser viste det sig at Joyka havde en tumor på milten som gjorde at milten blev porøs, så der sivede blod ud i mavesækken , samt hun også havde en tumor i leveren, dyrlægen synes at det var mest humant at sige farvel til hende, og det indvilligede vi i.
Det er ikke nogen nem beslutning at skulle sige farvel til en af sine rigtige gode hundevenner, men lide skulle Joyka ikke. Vi ved jo ikke hvor længe hun har gået med det, da hunde er utrolig gode til at skjule at de har ondt. Det gør det dog ikke mindre forfærdeligt at skulle miste hende.
Joyka kom til os som 8 uger, hun viste hurtig sin personlighed. Hun var hurtig , fræk , og mega sjov. Hun har lige til det sidste været aktiv
( derfor også svært at forstå, der var noget med hende), været på jagt efter solsortene både i haven men bestemt også på gåture, nærmest fløjen ind i hækken efter de små sorte fugle. Hun har været den af vores lapper som kunne stå på bagben, og være helt oppe og ”kører” når vi har mødt fasaner, dådyr og katte. Dog har hun været katteven med de katte vi havde, da hun kom til os, specielt vores sorte kat Kisser, som elskede at gøre Joyka ren i hele hendes ansigt. Så sødt at se på. Men Kisser døde for 4 år siden. Og den sidste kat vi havde viste ingen interesse for lapperne.
Joyka har altid vist stor kærlighed til Erik, og har elsket at putte ved ham, både når vi var i stuen for at se tv, og når vi skulle op om morgenen, så var der lige tid til lidt ekstra nussen. Det elskede hun. Hun var en lapp som holdte af at putte på puder når hun lå i sofaen, ja hun var som andre lapper, emminent til at ligge i forskellige sove stillinger. Hun elskede at tag solbad, som den eneste af de 4 lapper vi har/havde. Hun kunne ligge og dampe i solen, selv da hun var drægtig, og så komme ind og smed sig på de kolde klinker.
Joyka har givet os 4 fantastiske oplevelser med 4 hvalpekuld. Vores C kuld, D kuld, F kuld og H kuld. Hun har hver gang været så fantastisk til at føde, vi har pænt siddet ved kanten af fødekassen og fulgt med når hun lige så stille har født sin hvalp, bidt navlestreng over, gjort hvalpen ren, slikket alt op, og tilsidst spist moderkagen. Og derefter startet forfra til der ikke var flere hvalpe som skulle fødes. Hun har været den perfekte mor for hendes hvalpe, lige til de var flyttet og kom på besøg. Så fik de tur, skulle lige med det samme vide hvor deres plads var, når de kom på besøg. Hvorfor hun var sådan, kontra Bella som altid har vist hendes hvalpe velkommen, er svært at svare på. Vi har altid ment at Joyka var sidst i vores lapphunde hi raki , så hun måske med den fremtoning har sagt til andre hunde, ”jeg er her, og jeg vil ikke have flere over mig”. Det ved vi ikke, og finder hellere aldrig ud af det. Vores Bella, som styrer lappehundegruppen med kropssprog og øjnene , har altid holdt Joyka på sin plads og sådan som vi ser det, har Joyka affundet sig med det.
Når vi har været på ture i hverdagen, har hun altid været anderledes end de 3 andre, skulle de snuse et sted, skulle hun altid noget andet. Valgte de 3 andre at gå til højre , ville Joyka gå til venstre. Hendes personlighed har været så anderledes , at vi tit har grint af hende, og sagt at hun var en rævepige/dame som gik sine egne veje. Når de var fri, var hendes opførsel fuldstændig den samme. Hun var snu, for Bella ville gerne jagte hende, men hun satte sig bare, og ventede til Bella fandt på noget andet. Hun var den som altid skulle hoppe op på et bord/bænk sæt, hvis der lige var sådan et , vi kom forbi. Var vi i skoven, skulle hun prøve at klatre rundt på stammer , ja altid en meget aktiv pige, uden at være for meget.
Det samme gjaldt når de skulle klare opgaver , som jeg lavede til dem, en papkasse hvori der lå en stofpose med elastikker omkring, indeni den lå feks en tørret okselunge. Joyka var den eneste som kastede rundt med stofposen, som det skulle ”dø” først, det tog noget tid, før hun fik elastikkerne af på den måde. Igen fætter modsat, men det var jo netop det som gjorde hende speciel og sjov. Så tak for det Joyka. 😊
Joyka var det vi kaldte en rigtig ”naturhund”, engang vi var på tur i Fussingsø hvor de har et indhegnet stykke grund, jagede vores lapper , nogle fasaner væk, pludselig kom Joyka med et æg i munden, et fasanæg, fandt vi senere ud af, hun fik hul ganske stille og slikkede hele indholdet ud, hun nød det rigtig meget, derefter forsvandt hun og kom tilbage med endnu et. Hun spiste 3 før vi tog hjemad, vi var der igen nogle dage efter, og her lavede hun samme nummer, så hun må have vist hvor reden var henne. Og der var åbenbart ikke andre dyr som havde fundet reden i mellemtiden. Hun har siden været klar ligeså snart hun lærte at vores æg kom fra køleskabet og en bestemt lyd som en æggebakke siger når den åbnes. Hi HI. Vi har da tit tænkt om hun kunne tåle det, men hun har aldrig været utilpas efter at have spist et æg.
Hun har nydt alle vores ture til sommerhuset, campingture, og oplevelser rundt omkring. Når vi har mødt andre mennesker, ser folk ofte Bella, men snart opdager de Joyka, nej sikke en flot farve, og sikke nogle specielle flotte øjne hun har. Hun har altid været midtpunktet, og hun er/ var altid klar på at blive nusset, og aet på. En sjov detaje ved hendes øjne var at, hvis hun ikke rigtig gad f.eks. at lave den samme øvelse om og om igen, så blev hun helt mat i blikket, så viste vi at vi ligeså godt kunne finde på noget andet at lave med hende, ( snu ræv).
Hendes farve var jo også speciel, den blev kaldt lilla og det viste sig tydeligt når hun gik i regnvejr, så fik pelsen et svagt lilla skær over sig. Så selvfølgelig har hun haft et lilla halsbånd , og et lilla hundskilt. 😉 derfor har vi også bestilt en lilla perle med hendes aske i, som kan bruges som smykke sten.
Joyka blev også kaldt puttegrisen, for hun var helt klart når man smed et tæppe på gulvet, eller en madras for at ligge ved vovserne, så skulle hun rigtig putte. Hun var en lapp som brugte at ”tale” til os, forskellige måder at små gø, hyle som ulv og andre små lyde som vi kendte, efter aftensmad så komme og dansede rundt ved bordet, og gav lyd fra sig, så skulle vi lige ind i dynerne og nusse. Hun vil så meget blive savnet, så trist.
Igen kommer jeg i tanke om, når hun skulle ned af en sofa, de andre hoppede ned, hvad hun selvfølgelig også kunne, men nej de fleste gange, skulle først forbenene ned, så stod hun lige der et par sekunder, så trak hun bagbenene med ud, jamen skør ide, har faktisk hørt fra nogle af hendes hvalpe, at det gør de også. 😊
De senere år blev hun noget bestemt når vi mødt andre hunde, hun kunne være en noget bestemt dame, men så måtte hun jo vente til de andre havde snakket og så kunne vi gå videre.
Vi er så kede af , at vi ikke får flere oplevelser sammen med Joyka men vi kan glæde os over, at hun har mange super dejlige, og flotte hvalpe som er voksne og som bor rundt i hele Danmark. Når vi har mødt flere af dem, kan vi se Joykamus i dem, og det vil vi nu i særdeleshed tænke mere over.
Du skal vide Joykamus at du aldrig vil blive glemt, vi vil mindes dig i så mange situationer, resten af vores liv, du er sådan en hund som har gjort et kæmpe indtryk på din menneskefamilie. R.I.P smukke Joyka
Vores himmelhunde